I denne blog vil du kunne opdage de sociale og kulturelle forskelle mellem to højt udviklede lande, Frankrig og Sverige. Disse lande, som synes at have meget til fælles, har i virkeligheden forbløffende forskelle i deres måde at leve og tænke på. Så vi kan sammenligne lande ved hjælp af 5 af Hofstedes kriterier: afstand til magt, individualisme vs. kollektivitet, maskulinitet vs. femininitet, usikkerhedsundgåelse og langsigtet vs. kortsigtet orientering.

Individualisme vs kollektivisme
Det andet kriterium, som vi ser på, er individualisme, dvs. det engagement, som arbejdstagerne har i virksomheden, og om de opfører sig individuelt eller loyalt over for virksomheden. I Frankrig har vi et arbejde, som vi kan kalde individuelt, men det betyder ikke, at der ikke er holdarbejde.
Situationen er ikke meget anderledes end i Sverige, som er et ret individualistisk samfund, hvor arbejde belønnes efter kriterier, der vedrører det enkelte subjekt og ikke gruppen, og hvor beslutninger snarere træffes ud fra egne interesser og ikke ud fra gruppens fordele.

Maskulinitet VS femininitet
Det tredje kriterium er maskulinitet eller femininitet: Vi taler om de livsidealer, der driver folk til at træffe afgørende valg. Hvis et land har en tendens til at være mandligt, betyder det, at befolkningen er mere fokuseret på konkurrence, resultater og succes. Hvis et land derimod har en tendens til femininitet, vil folk i højere grad have idealer om livskvalitet og socialt samarbejde og dermed respekt og hensyn til andre.
På dette område befinder Frankrig sig i en afbalanceret position, der tenderer mod femininitet takket være det meget gode sociale system med en arbejdsuge på kun 35 timer og ca. fem ugers ferie om året, selv om det er strengt med hensyn til arbejdstiden. Desuden er arbejderklassen hovedsagelig mænd. Dette er enestående i alle europæiske lande.

Sverige er et feminint land, samfundet er glad for lighed og solidaritet mellem mennesker, og der tages særligt hensyn til det personlige og professionelle liv med fleksible arbejdstider og fritid i og uden for arbejdstiden.

Undgåelse af usikkerhed
Det fjerde kriterium, som vi analyserer, er undgåelse af usikkerhed. Dette kriterium vurderer den måde, hvorpå et land eller samfund træffer beslutninger for at håndtere fremtiden og de bekymringer, der kan opstå på et ukendt tidspunkt.

Franskmændene har ingen bekymringer, da de planlægger det meste, og de kan lide at være velinformerede, især i forbindelse med møder og især forhandlinger, som f.eks. fagforeningerne: meget få medlemmer, men større kollektiv vægt end de tyske fagforeninger for knap ⅕ af den repræsenterede erhvervsbefolkning. Franskmændene er perfekte til langsigtede teknologier som f.eks. atomkraftværker eller tog- og flyselskaber. Derfor er systemet i Frankrig meget organiseret og respekteret og har et stærkt og udviklet retssystem.

Det svenske samfund fungerer på en anden måde end det franske, der er større tolerance over for afvigelser fra reglerne, og hvis en norm er problematisk eller forældet, er der ingen problemer med at fjerne eller ændre den. Der er mere frihed til tidsplanen og ikke alt for meget omhu med hensyn til præcision.

Langsigtet orientering VS kortsigtet orientering
Det sidste kriterium er den langsigtede eller kortsigtede orientering, idet vi taler om befolkningens, men især virksomhedernes evne til at tilpasse sig forandringer. At have en langsigtet orientering er at acceptere samfundskulturelle omvæltninger og at omfavne forandringer. På den anden side betyder en kortsigtet orientering, at man er knyttet til kulturelle traditioner og dermed til landets rødder.

Frankrig er som et udviklet land langsigtet orienteret, borgerne er meget åbne over for nye kulturer, og de udviser absolut tolerance over for ikke-franske traditioner. Her skal der naturligvis skelnes mellem det sociale aspekt og det politiske aspekt, eller endog det iværksættermæssige aspekt. Frankrig satser også på at uddanne unge mennesker til fremtiden med stigende investeringer og undervisningsmetoder importeret fra Japan eller store finansielle investeringer i integration af teknologi i skolerne, navnlig med akademiske eller ministerielle FabLabs eller lån/donation af computerudstyr til gymnasieelever.

Sverige, selv om det er lidt mindre end Frankrig, har også en langsigtet orientering, vi er ret åbne over for forandringer, og der er ingen problemer med at ændre traditioner.

Konklusion
Dette er kort sagt de sociokulturelle forskelle mellem Frankrig og Sverige, men denne analyse arbejder ikke på et individuelt grundlag, men tager hensyn til de generelle tendenser i en befolkning med al dens kompleksitet.