Som europæiske lande har Grækenland og Nederlandene ingen problemer med teknologi og infrastruktur. Vi kan således sammenligne lande ved hjælp af Hofstedes 5 kriterier: afstand til magten, individualisme og kollektivisme, maskulinitet og femininitet, usikkerhedsforebyggelse samt langsigtet og kortsigtet orientering.

Afstand fra strøm
Afstanden til magt er et mål, der vurderer befolkningens accept af den ulige fordeling af magt mellem sociale klasser og arbejdstagere og dermed af forholdet på arbejdspladsen.

I Grækenland har magtfordelingen stor indflydelse, og opdelingen i hierarkier er accepteret af alle, så ulighederne mellem klasserne er næsten universelt accepteret, og de tjener til at fastslå den sociale position og den respekt, der skal vises. Faktisk har Grækenland den laveste kriminalitetsrate i Europa. Også respekten for ældre mennesker er vigtig.

I Nederlandene er der på den anden side langt mindre afstand til magten end i Grækenland, hvilket betyder, at befolkningen er mindre krævende og mere tolerant på arbejdsområdet. Der er mere kommunikation mellem medarbejdere og overordnede, som ønsker at blive informeret om ændringer og ændringer i virksomheden. Ulighed og kontrol er ikke velkomne.

Individualisme vs kollektivisme
Det andet kriterium, som vi ser på, er individualisme, dvs. det engagement, som arbejdstagerne har i virksomheden, og om de opfører sig individuelt eller loyalt over for virksomheden.

Grækenland er et ret kollektivistisk land, og børn er vant til at være en del af en gruppe fra fødslen, hvilket skaber stabile relationer med stor tillid. Derfor er folk også på arbejdspladsen meget åbne og tilgængelige, og de er med til at skabe et miljø med kommunikation og varige relationer. Så det er ikke nødvendigt at sige, at gruppearbejde er bedre end individuelt arbejde.

I Holland er samfundet mere fokuseret på individualisme, vi tager os af os selv og derefter af andre, teamwork er velkendt, men vi bliver belønnet for de opnåede resultater, og det får folk til at splitte sig op og øger konkurrencen mellem kolleger. Faktisk arbejder samfundet med gensidige fordele, og personlig karriere forhindrer den loyalitet, der ville blive dannet i grupper.

Maskulinitet vs. femininitet
Det tredje kriterium er maskulinitet eller femininitet: Vi taler om de livsidealer, der driver folk til at træffe afgørende valg. Hvis et land har en tendens til at være mandligt, betyder det, at befolkningen er mere fokuseret på konkurrence, resultater og succes. Hvis et land derimod har en tendens til femininitet, vil folk i højere grad have idealer om livskvalitet og socialt samarbejde og dermed respekt og hensyn til andre.

Det græske samfund er afbalanceret mellem femininitet og maskulinitet, og normalt tager det hensyn til familiens succes og omsorg, da familien i Grækenland spiller en meget vigtig rolle, men dette udelukker ikke dannelsen af store grupper, og der er ingen mangel på tolerance over for fremmede mennesker eller traditioner.

Nederlandene er et meget feminint land, og folk deler meget op mellem deres privatliv og arbejdsliv og er meget forsigtige med forholdet mellem de to. Overalt i landet er der stor solidaritet, åbenhed og lighed. Vi foretrækker at diskutere tingene stille og roligt. Desuden er der, især på arbejdsområdet, ingen forskel på mænds og kvinders rettigheder.

Undgåelse af usikkerhed.

Det fjerde kriterium, som vi analyserer, er undgåelse af usikkerhed. Dette kriterium vurderer den måde, hvorpå et land eller samfund træffer beslutninger for at håndtere fremtiden og de bekymringer, der kan opstå på et ukendt tidspunkt.

Grækerne er et folk, der ikke bryder sig om det uventede og foretrækker at forberede sig på alle mulige forandringer. Respekt for loven er afgørende, og man tager ikke let på afvigelser fra normen. Måske er det derfor, at Grækenland har den laveste misligholdelsesprocent i Europa.

Nederlandene har også en høj grad af usikkerhedsforebyggelse og en høj grad af respekt for standarder og loven. Arbejdet er baseret på strenge principper; regler og tidsplaner er strenge, og der er en vis intolerance over for ideer, der ligger uden for landets ideologier. Punktlighed, innovation og sikkerhed er områder, hvor man er meget omhyggelig, og hvor folk er meget engagerede.

Langsigtet orientering VS kortsigtet orientering
Det sidste kriterium er den langsigtede eller kortsigtede orientering, idet vi taler om befolkningens, men især virksomhedernes evne til at tilpasse sig forandringer. At have en langsigtet orientering er at acceptere samfundskulturelle omvæltninger og at omfavne forandringer. På den anden side betyder en kortsigtet orientering, at man er knyttet til kulturelle traditioner og dermed til landets rødder.

I dette kriterium viser det græske samfund sig i en neutral position, idet det ikke har noget imod at tilpasse sig og acceptere nye traditioner og måder at leve på, men den græske befolkning er også fortsat meget knyttet til landets gamle kultur og rødder. Det er derfor, at man i Grækenland ser en blanding af det antikke og det moderne med mange arkæologiske levn som Athenas tempel i centrum af en udviklet by som Athen.

På den anden side har Nederlandene en mere tolerant tilpasningsevne end Grækenland, og befolkningen har næsten ingen problemer med at klare kulturelle omvæltninger og tilpasse sig til forandringer. Desuden er der en stor tilbøjelighed til at spare op og investere.

Konklusion
Dette er kort sagt de sociokulturelle forskelle mellem Grækenland og Nederlandene, men denne analyse arbejder ikke på et individuelt grundlag, men tager hensyn til de generelle tendenser i en befolkning med al dens kompleksitet.